Sådan kommer du af med mosset i din have

Mos i græsplænen er et kendt problem

Mos i haven er et gammelkendt problem, som haveejere har kæmpet med i evigheder. Og selv om mos (på afstand) nærmest kan minde lidt om et dejligt blødt tæppe, så er mos i græsplænen noget, som de fleste gerne vil slippe for.

Find årsagen til mosset

Mos i græsplænen kan skyldes flere forskellige ting – eller en kombination af dem:

  • Høj fugtighed (dårlig dræning)
  • Skygge
  • Sur jord
  • Mangel på gødning
  • At græsset klippes for kort
  • Stor trafik på plænen

Når først man får identificeret årsagen til, at mosset opstår, bliver det også meget lettere at afhjælpe problemet.

I de fleste tilfælde kan man som haveejer som regel selv finde frem til, hvor problemet stammer fra: Har man f.eks. nogle store træer i haven, kan skygge let være årsagen. Eller er græsplænen meget våd og fugtig, er der nok det, som volder problemer. Dog vil det kræve en jordanalyse at få afgjort, om årsagen til mosset skal findes i at jorden er for sur.

Når man kender årsagen, kan man komme videre

Når først der er styr på årsagen/årsagerne, kan man begynde på løsningen, så man kan slippe for mosset og får sig en flot græsplæne i stedet.

Fjern mosset

I de fleste tilfælde vil det være oplagt at gå i gang med at fjerne mosset rent fysisk. Hvis det drejer sig om et mindre areal, kan det ofte gøres forholdsvis let med en helt almindelig rive. Ellers kan man ty til hjælp fra eksempelvis en elektrisk mosfjerner. Det er også muligt at købe en mosfjerner til montering på nogle typer græsslåmaskiner, så det kan også være værd at undersøge.

Hvis mosset er besværligt at få trukket løs, kan det være en god idé først at anvende et kemisk hjælpemiddel til at slå mosset ihjel. Herefter vil det være en forholdsvis smal sag at rive det sammen, så man kan få sået noget nyt græs på de bare pletter, hvor mosset har haft overtaget.

Sådan slipper du for, at mosset kommer igen

Når først man har fået fjernet mosset i græsplænen, så gælder det selvfølgelig om at sørge for, at det ikke kommer igen, så alt arbejdet viser sig at være skønne spildte kræfter.

Det primære udgangspunkt her er, at vi skal skabe gode betingelser for græsset og dårlige betingelser for mosset.

Derfor, hvis:

  1. Din græsplæne er for våd i det område, hvor mosset trives:
    Mos stortrives i fugtig jord. Det kan derfor være nødvendigt at dræne græsplænen for at sørge for, at vandet kommer væk.
  2. Din græsplæne ligger i skygge:
    Mos har det bedst i skyggefulde områder. Så ligger den del af din græsplæne, hvor du har problemer med mos, i skygge, skal du kigge på, om det er muligt at sætte ind her: Skær træer og buske ned, fjern evt. stakit el.lign., så du kan få lukket så meget lys som muligt ind.
  3. Din jord i haven er sur:
    Det kan være en god idé at få undersøgt en prøve af jorden i haven. Så ved du, om du evt. skal have gjort noget ved jordbundsforholdene, så græsset trives bedre og mosset dårligere.
  4. Din græsplæne mangler gødning:
    Har græsset svært ved at gro, får mosset bedre betingelser. Det er derfor vigtigt at sikre de optimale forhold for græsset.
  5. Græsset klippes for kort:
    Så får mosset simpelthen lettere ved at få overtaget. På de fleste plæneklippere kan man indstille klippehøjden og det er vigtigt at sørge for at den ikke står for lavt. Samtidig er det også en god idé ikke at klippe græsset alt for ofte, hvis man har problemer med mos. En god og kraftig græsplæne er et af de bedste våben i kampen mod mos.
  6. Der er stor trafik på græsplænen:
    Er græsplænen meget trafikeret, vil græsset blive ødelagt og dermed vil mosset få bedre betingelser for at vokse. Spær evt. dele af græsplænen af i perioder, så græsset kan få ro til ”at komme” sig.

Når først du har styr på de ovenstående forhold, har du en god basis for at få dig en fantastisk, flot og velplejet have, som du kan bruge og nyde med stor fornøjelse.

Giv gerne dine egne erfaringer med mos i græsplænen videre til vores besøgende her på bloggen ved at benytte kommentarfeltet nedenfor.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/6 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*


* Copy This Password *

* Type Or Paste Password Here *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>